Stabelafløbning kræver en go plan
En stabelafløbning/søsætning kræver en masse planlægning og et godt tegningssæt af selve konstruktionen. Arkitekt Morten Thomassen, der selv er uddannet bådebygger på Hobro Værft, har stået for tegningerne af den historiske konstruktion. Ved hjælp af 4 egetræsslisker der smøres ind i oksetalg og brun sæbe og et 12 meter langt I jern som alt sammen monteres under skibets køl, klargøres skibet til søsætning. 80 kiler slås herefter ind under for langsomt at krænge bagenden op til et punkt hvor skibet glider fremad ned i havnebassinet.
Krydsjagt 7 er lige nu ved at blive malet færdig og klargjort til at bygningen af stabelafløbet kan begynde. I løbet af en uges tid er dette på plads og skibet kan endelig klargøres til søsætningen.