Internationalt format
Da Anton var 3 år gammel, da han erklærede, at han ville gå til ”dansning”. Hans mor Birgitte Lauritzen gik heldigvis med på ideen, da Anton forkastede ”fjolledansen” på den lokale danseskole. De måtte til Randers, hvor Mads Vad havde åbnet ”Kidz Stylez”. Der lå nemlig både talent og benhård beslutsomhed bag den 3-åriges erklæring, og i sommer tog han to guldmedaljer ved EM i Nordmakedonien. Der ligger mange timers træning og transport bag sådan en sejr, når man bor så langt ude, at kragerne har madpakker med. Så det var lidt uvirkeligt, da det hele kulminerede til Antons første internationale turnering i sommers. Anton vandt guld i duoen med sin duopartner Molly, og han tog også guld i solo til EM.
Det var en fantastisk oplevelse at få lov at danse på sådan en stor scene. Vi var 60 par i duoen, så det var kæmpestort. Vi stillede op med vores egen koreografi, så det var virkelig vildt at vinde. Jeg kan huske, at jeg bare ville op og danse mere. Det er selvfølgelig fedt at vinde, men der er ikke noget, der kommer op på siden af at stå på scenen og få lov at danse foran så mange. Hiphop er ikke så stort i Danmark, så det var en utrolig oplevelse.
Europamester og på efterskole
Det eneste tidspunkt Anton har været bare lidt i tvivl var, da han skulle vælge efterskole. Efter en del overvejelse endte han med at vælge Risskov Efterskole og Elite Sports Akademiet i Aarhus. Det er perfekt for Anton, for han får det bedste af begge verdener. Han har aldrig haft så nemt ved at komme til træning, så det fejrer han ved at træne 3 gange om ugen og 4 timer i weekenden. Før i tiden var der en times kørsel fra Sønder Onsild til træning hos Mads Vad i Aarhus, hvor Anton startede for 10 år siden. Allerede efter 1,5-års træning i Randers år blev Anton udtaget til talent- og turneringstræning i Aarhus til Birgittes forbløffelse, da der slet ikke er dansere i familien. Talentet var åbenlyst, og Anton kan slet ikke undvære dansen. Dengang var dansede Anton latin og blev Danmarksmester i 2017. Anton dansede hiphop ved siden af for sjov, men fra 2018 satsede han på hiphoppen.
Dansen giver mig så megen glæde, selvom det er svært i Jylland. Der er ikke så meget at komme efter – slet ikke indenfor hiphop. Når jeg danser, går jeg ind i en boble, hvor alt andet forsvinder. Træningerne går virkelig hurtigt. Dansen er mit frirum, hvor jeg bare altid kan finde overskud. Jeg kan godt lide at konkurrere, men det er ikke så meget det, der fylder for mig. Hjemme har jeg lavet en del koreografi på en træbro midt i naturen, hvor jeg bare kan give slip og nørde løs med min dans. Jeg danser for min egen skyld.